New Zealand var det første land i verden, der gav kvinder stemmeret. kampen for kvinders valgret, 1871 1915; det danske demokrati, efter 1849; grundlovsændringen i 1915; mytedrab. findes på Skoletube. Den 5 juni 1915 stillede 12.000 kvinder … Der berettes om, at det ikke kun var kvinder, der ikke havde stemmeret før 1915, men også tyende og mænd under 30 år, samt mænd over 30 år uden egen ejendom. Kvinders valgret i 1915 Den første grundlov blev skrevet i 1849. Se om Grundloven 1915 på Kvinfo.dk. Rigsarkivet har så vidt muligt søgt at finde frem til rettighedshaverne til de anvendte illustrationer. I 2015 er det 100 år siden kvinder fik valg- og stemmeret i Danmark. Fundet i bogen – Side 31Kvinders stemmeret, ligeløn og ligebehandling Nielsine Nielsen døde 66 år gammel den 8. oktober 1916 og nåede dermed lige præcis at opleve, at kvinder i Danmark fik stemmeret. Det skete i 1915. Kvinderne i Danmark var blandt de første ... Endnu tidligere end Danmark var New Zealand (1893) og Norge (1901 til kommunalvalg, 1907 begrænset stemmeret ved Stortingsvalg, 1913 fuld stemmeret). I Sovjetunionen fik kvinder stemme- og valgret med Oktoberrevolutionen i 1917. – Document; Jun 5, 1915 - Kvinderne får stemmeret i Danmark (Timeline) På verdensplan er kvinderepræsentationen i politik steget stærkt i de sidste årtier, men tilbageslag er forekommet. Men den udelukkede også mange. Første gang var i 1886 af folketingsmanden Fredrik Bajer, som var gift med Dansk Kvindesamfunds første forkvinde, Mathilde Bajer. Da Danmark fik sit første folkevalgte parlament i 1849, var det nemlig helt utænkeligt, at kvinder skulle have stemmeret. Valgret til Rigsdagen var indtil 1915 ifølge Grundloven forbeholdt dem, der havde en vis indtægt. ;xNLx;Tiki-Toki er et interaktivt tidslinjeværktøj, som bl.a. Indholdsfortegnelse. af folketingsmedlemmerne kvinder. Ved Folketingsvalget i 1918 kunne kvinder stemme for første gang. Se Forsmag. Se originale kilder der fortæller historien om, hvordan kvinderne kæmpede sig til stemmeret i 1915. Kvindelige … I tiden før grundlovsændringen i 1915 havde kun omkring 18 procent af befolkningen stemme- og valgret. 1915: demokrati og valgret den lige og almindelige valgret; forfatningskamp og massepolitik, 1864 1914; 1915: demokrati og valgret den internationale inspiration; 1915: demokrati og valgret historien om "de syv f'er" quiz. Der rundes af med en gennemgang af Grundloven af 1915, der sikrer, at næsten alle myndige får stemmeret. Det var et område, som de fleste mente, at kvinder havde særlig forstand på. kampen for stemmeretten. Efter årtiers kamp for at kvinder kan få stemmeret, så sker det endelig. Loven om kvindernes valgret i 1915 var resultatet af en lang kamp for kvinders rettigheder. Fundet i bogen – Side 17Takket være enkelte kvinder og mænds indsats og kamp for at forandre regler og normer fik danske kvinder stemmeret til folketinget i 1915 , og selv om det dengang langtfra var alle , der syntes , at det var en god idé , kan vi i dag ... Man taler om de syv f’er: Fruentimmere (kvinder), Folkehold (tjenestefolk m.v. Vejen til kvinders stemmeret for 100 år siden gik over deres valgret til menighedsråd allerede i 1903. Kvindernes vej til stemmeret i 1915. ... 1850-1915 Fra grundlov til stemmeret p122 Info. Den gav Kirke- og Undervisningsministeriet noget at tænke over. I 1908 fik kvinderne endelig stemmeret til kommunalbestyrelserne. 1915. Rigsarkivet forbeholder sig ret til ændringer og tager forbehold for fejl. To år efter at billedet blev taget, fik kvinderne også adgang til at deltage i det politiske arbejde i hele Rigsdagen. Pia Fris Laneth fortæller om… I 1903 fik danske kvinder stemmeret og blev valgbare til menighedsråd, i 1908 til kommunale råd og i 1915 til Rigsdagen. Kvinders valgret. I 1905 blev der oprettet værgeråd i alle landets kommuner. I 1903 fik kvinder valgret til menighedsrådene, i 1905 til værgeråd, i 1907 til de fattiges hjælpekasser og endelig i 1908 til de kommunale råd. Hvordan var kvindernes situation op til 1915? Efter årtiers kamp for at kvinder kan få stemmeret, så sker det endelig. I 1885 blev Nielsine Nielsen Danmarks første kvindelige læge. Pludselig stod det hende lysende klart: Hun ville også være læge. ;xNLx;[Læs en vejledning til tidslinjerne her. Men den udelukkede også mange. Det betød, at kun ca. ;xNLx;- Makrohistoriske nedslag om de store begivenheder i historien. Indtil 1915 var en meget stor del af befolkningen afskåret fra at stemme til folketingsvalgene. 1918: De fire første kvinder vælges til Folketinget.Fem kvinder vælges til Landstinget. Fundet i bogen – Side 82Kvinderne krævede fx ligeløn for kvinder og mænd under mottoet samme løn for samme arbejde “ . se også Rødstrømpebevægelsen Kvinderne mødte op på Amalienborg Slotsplads 5. juni 1915 for at takke kongen for kvinders stemmeret . Landsforbundet for Kvinders Valgret or LKV (National Association for Women's Suffrage), was a Danish association for women's suffrage, active from 1907 until 1915.. As the Danish Women's Society was initially not strongly committed to women's suffrage, in 1898, a new organization was established: Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg, specifically to support voting rights for … Kvinders stemmeret i denmark use; Hvad vil muslimer i Danmark? I 2015 fejrede vi hundredeåret for kvindernes stemmeret i Danmark. Denne bogtitel yder faktisk ikke bogen retfærdighed. I 1908 fik kvinder tildelt kommunal valgret og altså i 1915 stemmeret til Folketing og Landsting i Rigsdagen på lige fod med mænd. Men den 5. juni 1915 blev ikke markeret som en jublens dag men i højere grad som en demonstration. Forslaget blev vedtaget i Folketinget, men det blev afvist i Landstinget. Det demokrati, der blev skabt med Grundloven af 1849, blev nu for alle, kvinder som mænd. Den 5. juni 1915 blev der vedtaget en ny grundlov for Danmark. Forfatteren var den 20-årige Mathilde Fibiger. 2: 1850-1915 Fra grundlov til stemmeret Info Del p122. Fundet i bogen – Side 30I Danmark fik ret til at i 1915. De samtidig også stille op til til Folketinget . Tanken om kvinders stemmeret helt i 1874. Der skulle gå 41 år de fik muligheden . I 1918 blev den kvinde valgt Folketinget . De blev også selv valgbare. Her afleverede deputationen for kvindesagsforeningerne en adresse til regering og rigsdag, hvori der blev udtrykt værdsættelse af den nyerhvervede stemmeret. Indtil 1915 … Please send questions or feedback to the below email addresses. 1915-1920 Det store skridt mod almindelig valgret – i hvert fald til Folketinget – blev taget frem mod grundloven af 1915, idet alle danske statsborgere (mænd og kvinder), herunder også tyende, med fast bopæl i landet fik valgret, når de Kampen for valgretten. Med "Kvinder i mellemtiden" fra 1983 sætter Anne Birgitte Richard fokus på netop kvindernes historie i perioden mellem indførelsen af kvinders stemmeret i 1915 og frem til kvindebevægelsens begyndelse i 1960’erne. De kunne også stille op til og blive valgt til Folketinget. Vi tager det som en selvfølge, men det lille kryds du sætter som kvinde i dag, er et stort kryds for kvindesagen. 5. juni 1915, Grundlovsdag, markerede over 12.000 kvinder på Amalienborg Slotsplads, at de med grundlovsændringen den dag endelig havde fået stemmeret. I hele 2015 fejrer Kvindemuseet grundloven af 1915, som gav kvinder stemmeret. Kong Christian 10. havde underskrevet en grundlovsændring, der især blev kendt for, at den sikrede danske kvinders politiske ligestilling med manden. Fundet i bogen – Side 63I 1909 kunne kvinder for første gang stemme ved et kommunalvalg. I 1915 blev kvinder tildelt stemmeret og valgbarhed til Folketing og Landsting i Rigsdagen på lige fod med mænd over 30 år. Det første valg efter den nye grundlov var d. I 1915 sikrede en ændring af Grundloven, at kvinder fik valgret. Kvinder og tyende fik nemlig først stemmeret hertil i 1915. På KVINFO's hjemmeside ligger en artikel, der beretter om kvindeoptoget. Kampen for kvinders valgret, 1871-1915. Kvindernes kamp for lighed afspejlede dog samfundets klasseforskelle: Kvinder fra de forskellige socialklasser havde ikke altid samme kampgejst, hvilket bl.a. 1919: Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. Danmarks første grundlov i 1849 var moderne for sin tid. Fundet i bogen – Side 150Ved at portrættere tre kvinder i traditionelle mandeerhverv en smed , en taxachauffør og en kranfører – og ved at lade dem selv fortælle deres ... som fører os langt tilbage i kvindernes historie forud for opnåelsen af stemmeret i 1915. We can be contacted by email at: hello@tiki-toki.com. Nu kunne også fruentimmere og folkehold stemme, som man sagde i 1915. I Danmark fik kvinder ret til at stemme ved lokalvalg i 1908. Da Danmark blev et demokrati i 1849, gjaldt demokratiet ikke for alle. Dansk Kvindesamfund valgte en forsigtig linje i spørgsmålet om, hvorvidt kvinder skulle have stemmeret. Danmark blev et demokrati med Grundloven i 1849, hvor dele af befolkningen fik indflydelse på, hvem der bestemte i landet. Before contacting us, you may wish to visit our FAQs page which has lots of useful info on Tiki-Toki. på fotoet ses kvinder i kø uden for et valgsted i det indisk styrede kashmir i december 2014. Fundet i bogenI perioden 1890-1894 eksisterede der et bredt samarbejde om agitation for valgret for kvinder i „De samlede ... dernæst med grundlovsændringen af 1915, der gav kvinder og tyende af begge køn såkaldt „politisk“ valgret og valgbarhed til ... Skoleteamet arbejder kontinuerligt med at præsentere arkivernes mange kilder i undervisningsmaterialer, der bidrager til en dybere forståelse af Danmarks historie. Ikke aldersvurderet. Gruppen af fattige mænd og socialt udsatte mænd, som ikke opnåede stemmeret i 1849, fik nu også stemmeret. Zahle. De vigtigste ændringer i forhold til den første grundlov fra 1849 handlede om, hvem der havde stemmeret. Fundet i bogenI et politisk perspektiv kan feministisk forskning overordnet inddeles i tre bølger : 1. bølge : Stemmeret til kvinder I denne fase , som lå fra omkring 1870-1915 , kæmpede man for at skaffe stemmeret til alle kvinder . Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne. Fundet i bogenDen blev normdannende for det 19. århundredes borgerlige lovgivning i det meste af Europa indtil indførelsen af kvinders stemmeret efter århundredskiftet (i Danmark 1915). Denne lovgivning og den bagvedliggende holdning gjorde kvinders ... Arbejderne blev glemt, da kvinderne blev fejret. Fundet i bogenhalsen, et lystigt akkompagnement til et epos om pragtelskende kvinder gennem tiderne. ... For at forstå dette må man huske, hvilket samfund hun voksede op i, fra hun blev født den 19. januar 1876, til kvinderne fik stemmeret i 1915. Grundloven er den lov som hele vores land skal fungere efter. 1915: Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd. Loven skulle sikre, at børn, der ikke boede hos deres biologiske forældre, havde det godt. Sådan var traditionen. 1915 bliver Grundloven ændret, så kvinder nu kan stemme. Hun blev også landets første kvinde, der blev uddannet på universitetet. Kampen for valgretten. Kort sagt, så skulle værgerådene sørge for, at det gik børn godt. Fundet i bogenDer var mange fra den del af bevægelsen, som havde kæmpet en lang og opslidende kamp for kvindernes stemmeret, der blev indført i 1915, og for et utal af andre mærkesager. Deres efterkommere er i dag at finde i blandt andet Dansk ... Det er en ny begyndelse – startskuddet for det, der skulle blive til den moderne kvinde og det moderne samfund. Grundloven fra 1915 blev vedtaget under en radikal statsminister, C. Th. Fundet i bogen – Side 152inddelt efter alder , geografi – og så er kvinderne blevet fordelt , så alle kan få glæde af dem . Anette og de andre kvindelige ... Det gjorde ' man ' altså ikke , for kvinder fik først stemmeret i 1915. Det samme gjaldt i øvrigt for ... ”1915 – da kvinder og tyende blev borgere”, s. 183. Det er altså i den her lov, Begyndte den allerede medJunigrundloveni1849?EllermedMat-hilde Fibigers 12 breve i 1851? “På tidslinjen om kvindernes vej til stemmeret i 1915 finder du kilder fra den første grundlov til de første kvinder bliver valgt ind i Folketinget. Fundet i bogen – Side 143... og efter adskillige års tovtrækkeri nåede man frem til en ny grundlov i 1915 , hvor den priviligerede valgret til ... Endelig blev valgretten også udvidet til kvinder og tyende , og valgretsalderen til Folketinget blev nedsat til 25 ... Kvinders valgret. Det blev fejret, da det i 2015 var 100 år siden, at de danske kvinder fik stemmeret. Bogen fik stor opmærksomhed og skabte forargelse. Se flere film, der er relateret til Grundlovsdag, i Filmcentralens to filmsamlinger. Danmarks første grundlov i 1849 var moderne for sin tid. Da Danmark fik sit første folkevalgte parlament i 1849, var det nemlig helt utænkeligt, at kvinder skulle have stemmeret. Valgretsalderen blev desuden sænket til 25 år, både for mænd og kvinder. For at fejre det gik mange kvinder i optog gennem København på grundlovsdag. Man kan sige, at det er den højeste lov i Danmark, hvor der står de allervigtigste ting. Danmarks Statistik markerer Grundlovens jubilæum med denne publikation, der i tekst og tal dykker ned i en lang række aspekter af udviklingen for og mellem kønnene fra 1915 til i … I perioden 1870-1915, var også en tid, hvor kvinder begyndte at kæmpe for deres rettigheder, hvilket gjorde at kvinderne blev mere velanset og var tydeligere inden for politik og erhverv. Almindelig, lige og direkte valgret med hemmelig stemmeafgivning for erhvert medlem af staten, både mænd og kvinder, fra det 22de år til alle stats- og kommuneinstitutioner. Kvinders andel af pladserne i overhuset (parlamentets øvre kammer) Kvinder fik stemmeret i. Kvinder fik opstillingsret til parlamentet i. Første gang kvinder blev valgt (V) eller udpeget (U) til parlamentet. Fundet i bogen – Side 14Igen måtte Marie Christensen og andre i aktion for at tyende kom med blandt dem , der fik stemmeret og valgbarhed . I 1915 kom da endelig den nye grundlov , der gav kvinderne » politisk « valgret , som man dengang kaldte valgret til ... Enter your name and the secret word given to you by the timeline's owner. Danske kvinder og tjenestefolk fik for 100 år siden ret til at stemme. ;xNLx;- Evt. I 1851 udkom romanen Clara Raphael: 12 breve. Den gav valgret til relativt mange danskere. Den ældste optagelse i filmsamlingen er fra kvindeoptoget den 5. juni 1915, hvor 12.000 kvinder markerede, at de nu endelig havde fået stemmeret. Filmsamlingen hedder "Stemmeret og stærke kvinder" og er en samling af dokumentarfilm om indflydelsesrige kvinder i hele verden. Fundet i bogen – Side 194Kvinder fik så sent som i år 1915 stemmeret! Kvinders lod i tilværelsen har indtil for ganske nylig været at agere mandens legetøj og personlige slave. Hvis Kama Sutra kan hjælpe os til at erindre at vores nutidige syn på ... Da Grundloven blev ændret i 1915, fik kvinder stemmeret og adgang til at blive valgt til Folketinget og Landstinget. Fundet i bogenI 1915 grundlægger hun sit eget advokatfirma, kæmper for kvinders stemmeret, er aktiv i Föreningen Frisinnade Kvinnor og med i redaktionen af tidsskriftet Tidevarvet, hvor hun skriver om juridiske spørgsmål vedrørende abort, ... Kongehuset Grundloven 1915. Foreningens leder blev Johanne Meyer. I provokerende hvide dragter fejrede kvinderne deres nye stemmeret. Kvinder havde ikke valgret, og tjeneste- og fattigfolk var fortsat udelukket fra at stemme. Eller be- I dag giver Grundlovsdag anledning til ekstra fejring.Det er nemlig 100 år siden, at kvinder fik kæmpet sig til valgret og en rolle i det danske demokrati. En dag læste hun en artikel om kvindelige læger i USA. Store dele af befolkningen fik dog stadig ikke lov til at stemme. Man taler om de syv f’er: Fruentimmere (kvinder), Folkehold (tjenestefolk m.v. Jutta Bojsen-Møller, og andre kvinder på Amalienborg. Kvindeoptoget grundlovsdag 1915 vakte stor opsigt i samtiden. Bogen er rigt illustreret og indeholder litteraturliste. “På tidslinjen om kvindernes vej til stemmeret i 1915 finder du kilder fra den første grundlov til de første kvinder bliver valgt ind i Folketinget. I 1915 opnår de danske kvinder stemmeret. Kvinders valgret. Kvindernes stemmeret. Den var begyndt i midten af 1800-tallet og resulterede i en række foreninger, hvor kvinder fremsatte deres politiske krav - ofte på en lavmælt måde. ;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;EN TIDSLINJE INDEHOLDER;xNLx;- En kort introduktion til temaet, som bør suppleres med yderligere tekst. You need a secret word to edit this timeline. afspejlede sig i de forskellige kvindeorganisationers målsætninger. Historien bag kvinders adgang til at stemme ved de kommunale råd i 1908 og vedtagelsen af den almindelige valgret til Folketinget i 1915 Emne: kvinder , stemmeret , historie , ligestilling , Danmark , 1800-1899 , 1900-1909 , 1910-1919 I 1886 stiftede de en ny kvindeorganisation. For kvinder i 1915 var livet noget anderledes end i dag. Fundet i bogen1915 Grundlov. 5. juni – kvinders og tyendes stemmeret. 1915 Krigspresseloven af 15. juli. Tillæg til Grundloven af 10. september. Vendingen „paa Tryk“ erstatter „ved Trykken“ i ytringsfrihedsparagraffen, og i tilføjelsen ændres ... Fundet i bogenKvinderådets festskrift for 100 års valgret Hanne Fokdal Barnekow, Gretelise Holm, Jane Korczak, Victoria Pihl Sørensen, ... Stemmeret i 1915, ligestilling af gifte kvinder først i 1925 Vi kan i år fejre 100året for indførelse af ... Billedet her er fra det store valgretstog til Amalienborg 5. juni 1915, hvor kvinderne markerede deres nye stemmeret. (Foto: Statsbiblioteket) Billedet her er fra det store valgretstog til Amalienborg 5. juni 1915, hvor kvinderne markerede deres nye stemmeret. Kvindernes valgret - Den korte elevtekst. I de tidligere grundlove fra 1849 og 1866 var politisk medborgerskab nemlig forbeholdt mænd over 30 år med egen husstand. Fundet i bogensamtidig blev kvinders almene rettigheder bedre og mere rodfæstede. I Danmark fik enker og forladte hustruer forældremyndigheden over egne børn i 1908; i 1915 fik kvinder almen stemmeret; i 1919 indførte man ligeløn for mænd og kvinder ... Kvinders tilstedeværelse og andel i fx parlamenter eller i ledelsen af organisationer og partier kaldes kvinderepræsentation. Se Filmen. Ved grundlovsændringen i 1915 fik de to af f’erne stemmeret. om kvindernes valgret var et led i en international kamp for kønnenes ligestilling. 1915 – Da kvinder og tyende blev borgere. 1919: Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. Filmene spænder over et helt århundrede. Kvindernes vej til Folketinget har været en lang og sej. Indtil 1915 … Forslaget om valgret til kvinder blev fremsat hele 11 gange. Første gang var i 1886 af folketingsmanden Fredrik Bajer, som var gift med Dansk Kvindesamfunds første forkvinde, Mathilde Bajer. I 1908 fik kvinderne endelig stemmeret til kommunalbestyrelserne. Efter en grundlovsændring fik kvinderne i 1915 stemmeret til Folketing og Landsting. Fundet i bogen – Side 13stemmeret. Forud for vedtagelsen af grundlovsændringen i 1915 gik der et hårdt arbejde og en sej kamp både nationalt, regionalt og lokalt. Kvinderne organiserede sig, ytrede sig offentligt, diskuterede og debatterede. Men det betød ikke, at der nu var ligestilling mellem mænd og kvinder. Venstre var for, mens Højre var imod. Nogle af de ca. ;xNLx;Har du kommentarer til tidslinjen, kan du sende dem til: skoletjeneste@sa.dk. Og de kunne stille op til både Folketinget og Landstinget. Tidens kvindekamp bliver skildret, og arbejdet med at tilkæmpe sig rettigheder som fx barselsorlov skitseres. Danmarks første grundlov i 1849 var moderne for sin tid. Det var kvinder og … Kampen om stemmeret for kvinder begyndte for alvor i 1886 hvor venstrepolitikeren Frederik Bajer ville indføre stemmeret til kvinder i Danmark, men forslaget blev nedstemt af det Højre dominerede landsting i mange år. 1921: Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster. Kvinder i Folketinget I 1915 fik danske kvinder stemmeret, og efter folketingsvalget i 2019 var 39,1 pct. Fundet i bogen – Side 184I 1908 fik kvinderne stemmeret til kommunevalgene og i 1915 til Rigsdagen . Ved det første valg til Folketinget i 1918 stemte næsten lige så mange kvinder som mænd . Men selvom der var flere kvinder , man kunne stemme på , stemte de ... Fundet i bogen – Side 1851Efterhånden ebbede modstanden mod kvindelig valgret ud, og i 1908 fik kvinder først stemmeret ved de kommunale valg og senere, i 1915, til Folketinget og Landstinget. Dermed var kampen om kvinders ligestilling med mænd ikke afsluttet, ... Flere tusinde danske kvinder gik i optog gennem Københavns gader på grundlovsdag i 1915 for at vise glæden over deres nyvundne stemmeret. Halvtreds år senere var det lige så selvfølgeligt, at de skulle. Værgerådene skulle også gribe ind og hjælpe, når børn fx var ved at blive kriminelle. Med en national fejring af 100-året vil regeringen og Folketinget skabe opmærksomhed omkring danske kerneværdier som ligestilling, demokrati og deltagelse. Emnet giver blandt andet mulighed for at møde historieskabende kvinder og diskutere det historieskabte kvindesyn – og perspektivere til hvem der har stemmeret i dag.”, (Tryk F11 eller ESC for at vende tilbage til websitet), Klik her for at se tidslinjen (kilder til folkeskolen) i fuldskærm, Klik her for at se tidslinjen (kilder til gymnasie og HF) i fuldskærm. Kvinders stemmeret - her er 11 ting du ikke vidste | SØNDAG “Tænk engang” nedslag. Kilde 1: En højrepolitikers holdning til kvinders stemmeret. Den nye lov gik ud på, at der skulle holdes bedre øje med, om børnene havde det godt. Skandinavisk Kvindeforbund, et valgretsoptog den 5. juni. I 1873 var Nielsine Nielsen 23 år og arbejdede som lærer. I 1895 kom der en ny lov om tilsyn med plejebørn. Det var den første kvindeorganisation i Danmark. Der var udbredt skepsis om kvindernes stemmeret i 1915 - også i kongehuset, siger dronningen på 100-års-dagen. Fundet i bogen... vil vige tilbage og nægte at behandle slige Emner fra Katederet i en Fællesskole.« (Skram 1904, s. 53). Da danske kvinder i 1915 fik stemmeret, skrev Henriette Skram en ny artikel om pigeskolerne og fremhævede atter fordelene ved, ... I 1880’erne begyndte kampen for kvinders ret til at stemme på lige vilkår med mænd. Begrundelse Kvinders valgret og mulighed for at blive valgt til politiske poster var et vigtigt skridt i retning af at ændre kvindens og mandens rolle i samfundet. af Gyldendal. Kongehuset Kilde 2: Dansk Kvindesamfunds holdning. Af Ida Munk. Kilde 3: Interpellationer. Det hører med til historien, at også tjenestefolk fik valgret i 1915, fortæller Pia Fris Laneth. Indholdet harmonerer med Fælles Mål; der arbejdes med originale kilder, eleverne analyserer og vurderer kilderne, deres problemstillinger og får forståelse for historiske sammenhænge, der supplerer det kronologiske overblik. En grundig gennemgang af mange sider af kampen for kvinders valgret. Valgret til Rigsdagen var indtil 1915 ifølge Grundloven forbeholdt dem, der havde en vis indtægt. Alle der har valgret har stemmeret til folke-tingsvalg og kommunalvalg. Anledningen var den nye grundlov, som gennemførte valgret for kvinder i Danmark. Dronningen: Farfar var ikke vild med kvinders stemmeret Der var udbredt skepsis om kvindernes stemmeret i 1915 - også i kongehuset, siger dronningen på 100-års-dagen Feminisme Er jeg en feminist? Det var først i 1913, at alle parter var klar over, at det var et spørgsmål om tid, før kvinderne fik lov at stemme. Den 5 juni 1915 stillede 12.000 kvinder … Begrundelse Kvinders valgret og mulighed for at blive valgt til politiske poster var et vigtigt skridt i retning af at ændre kvindens og mandens rolle i samfundet. Grundlovsændringen i 1915 gav dem stemmeret og retten til at opstille til det, der dengang hed Rigsdagsvalg. Nielsine Nielsens ansøgning til Københavns Universitet kom til at gøre en stor forskel. Der er optagelser fra kvindeoptoget på Grundlovsdag d. 5. juni 1915 i København. Fundet i bogen – Side 94Island var blandt de første lande i verden, hvor kvinder fik stemmeret og opstillingsret til Altinget (1915), og blandt de første nordiske lande, der indførte en Ligestillingslov (1976). Island var det første land, der indførte en ... Det radikale Venstre havde også været et af de partier, som stærkest havde talt for, at kvinder fik stemmeret. Kære Grundlov! Det var for skrapt et krav, som bl.a. ;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;HVEM ER VI;xNLx;Tidslinjens indhold er skrevet af Rigsarkivets skoleteam eller forskere ved Rigsarkivet. Men nogle kvinder ville mere end Dansk Kvindesamfund. Det var venstrepolitikeren Frederik Bajer, som første gang stillede forslaget. Loven om kvindernes valgret i 1915 var resultatet af en lang kamp for kvinders rettigheder. I 1886 blev kravet om stemmeret til kvinder første gang rejst i Folketinget, men der skulle gå næsten 30 år, førend det blev en realitet. Dronning Margrethe blev mødt med høje klapsalver og hujende tilråb, da hun talte i Rigsdagsgården foran Christiansborg fredag i anledning af 100 året for grundloven af 1915 og kvinders stemmeret i Danmark. 100 året for kvinders valgret 1915 2015. med den nye grundlov fra juni 1915 fik danske kvinder og arbejderklassens mænd for første gang mulighed for at blive valgt og for at stemme ved valgene til rigsdagen. Fundet i bogen – Side 39I 1903 fik kvinder stemmeret til menighedsråd, i 1908 til sogneråd og kommunalbestyrelser og endelig i 1915 til ... Hvordan kunne den gå så længe, og hvorfor er der ikke større blæst om kvinders aktuelle demokratiske underskud? Den 5. juni 1915 besluttede man en-delig, at kvinder og tjenestefolk nu også skulle have stemmeret. You can also follow us on twitter at twitter.com/tiki_toki. I august 1910 var der omtrent 100 kvinder i København for at deltage i den anden, internationale socialistiske kvindekongres. Stemmeretten var endda blevet taget fra endnu flere med revisionen i 1866. Denne bogtitel yder faktisk ikke bogen retfærdighed. Af Ida Munk. 20.000 danske kvinder, der den 5. juni 1915 gik i procession gennem Københavns gader til Amalienborg Slot for at overrække Christian 10. en takkeadresse. Der var mange jobs i staten og kommunerne, som kvinder ikke kunne få, fordi de var kvinder. ;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;VÆLG DIT EGET VIEW;xNLx;På Tiki-Toki kan du i venstre nederste hjørne vælge, om du hellere vil se tidslinjen i 2D. Værktøjet er især godt til at give et visuelt historisk overblik. Se Forsmag. Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere. af Gyldendal. I denne opgave vil jeg se på kvinders vej til et fair liv, hvilket inkludere vejen frem til deres stemmeret. Kvindelige lovgivere og ledere. Det gik ud på, at kvinder kunne få lov til at stemme (få valgret) og kunne vælges (være valgbare) til borgerrepræsentationen i København. Valgret. Landsforbundet for Kvinders Valgret or LKV (National Association for Women's Suffrage), was a Danish association for women's suffrage, active from 1907 until 1915.. As the Danish Women's Society was initially not strongly committed to women's suffrage, in 1898, a new organization was established: Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg, specifically to support voting rights for … Den 5. juni 1915 var en skælsættende dag for landets demokratiske styreform. Kampen for kvinders stemmeret tog til sidst i 1800-tallet, og blandt dem, der deltog i debatten, var Dansk Kvindesamfund. I 1915 fik kvinderne stemmeret til folketing og landsting i Rigsdagen på lige fod med mænd. ;xNLx;- Mikrohistoriske nedslag med den personlige vinkel på begivenheden. Det er denne kolossale holdningsændring, 1915 – da kvinder og tyende blev borgere handler om. Sammen med sin kone Mathilde Bajer havde han i 1871 stiftet Dansk Kvindesamfund. Men den er lavet om flere gange siden, fx i 1915. Kvinderne krævede at blive fuldgyldige borgere i det danske samfund på lige fod med deres mænd. Da kong Frederik VII underskrev Danmarks første Grundlov i 1849, var det en selvfølge, at kvinder, tyende og fattige mænd ikke skulle have valgret. Gennem debatindlæg og originale breve kommer du helt tæt på. Danske kvinder fik stemmeret i 1915. Forud var gået årtiers kamp, der mobiliserede tusindvis af kvinder fra slutningen af 1800-tallet og kulminerede med et stort demonstrationsoptog på Amalienborg Slotsplads den 5. juni 1915. Her markerede over 12.000 kvinder, at de med grundlovsændringen endeligt var blevet fuldgyldige borgere i det danske samfund. Please wait while we load your search results.